Hvordan kommer man igang med WordPress?

 

OPDATERING: Denne artikel er fra 2007. Læs denne nyere guide til at komme i gang med WordPress

 

Det kan godt være du efterhånden har fundet ud af, at WordPress er værktøjet, hvis du vil have din egen blog. Det kan også være at du har prøvet at blogge lidt med et af de mange gratis tilbud der findes. Men hvordan kommer man igang?

Købe domæne og webhotel (serverplads)
Først skal du have købt et domæne og et webhotel til din nye blog. Der er rigtig mange steder man kan købe disse og der er meget forskellig pris på dem. Selv har jeg god erfaring med Surftown (update: man kan nu installere WordPress automatisk og med et klik på Surftown – behøver man slet ikke at installere manulet), hvor adskillige af mine blogs ligger. Det er meget stabilt og man har alle de funktioner tilknyttet som man nogensinde vil få brug for. Prisen er i skrivende stund 321.25 kr. for det første år, inklusiv domæne. De efterfølgende år koster det 222.25 kr.

Installationen
Når domæne og webhotel så er købt, er det bare at komme igang.

Når WordPress skal installeres skal man i princippet downloade en masse Open Source-filer (gratis) til sin egen Computer.

Så tjekker du om der er en database på dit webhotel eller laver en, og indføjer dennes oplysninger i en fil der hedder “config.php”.

Hele den samlede pakke af WordPress-filer lægges nu op på ens webhotel med et såkaldt FTP-program.

Endelig skriver man http://mitdomæne.dk/wp-admin/install.php og bliver guidet gennem installationen. Og så er man færdig.

Det hele findes udførlig beskrevet hos WordPress (dansk), som flash-video og hos Klaus Johansen.

Kom igang med at bruge din blog
Når bloggen er installeret kan du logge ind i administrationsdelen af den blog med det brugernavn og password du fik under installationen og som også blev sendt med en mail.

Administrationsdelen af WordPress

I administrationsdelen kan du under knappen skriv vælge mellem skriv indlæg og skriv side. Indlæg er almindelige blogindlæg med dato og det hele, mens sider er faste sider som står ude i menuen. Prøv at skrive et indlæg og en side. Du kan altid slette dem igen. Bagefter åbner du et nyt browservindue hvor kun kan tjekke på ditdomæne.dk hvordan dit indlæg og din side ser ud.

Under knappen håndter kan du finde dit indlæg og din side igen og rette i dem.

Med knappen links kan du håndtere links der kommer til at stå ude i siden af din blog.

Alt omkring betjeningen af WordPress står meget udførligt beskrevet i WordPress’s officielle Codex. Klik løs derinde, du vil opdage at alt er beskrevet, og der er også afsnit for begyndere.

Tilpasning af din blog
Under knappen indstillinger kan du indstille mange forskellige ting på din blog.

Under knappen udseende kan du med et museklik ændre hele designet (tema, eller theme) på din blog. Prøv at gå derind, og trykke på et andet tema, og se hvordan din blog nu ser ud. Sandsynlivis er der kun et andet tema lige nu, men om lidt skal du høre hvordan du benytte temaer som hundredvis af designere i hele verden har lavet.

Endelig er der knappen plugins som viser hvilke plugins (ekstra funktionaliteter) der er tilgængelige. Prøv at trykke på knapperne aktiver og deaktiver, og se hvordan du tænder og slukker for disse plugins.

Hvordan installerer du nye designs (temaer, themes) og funktionaliteter (plugins)?
Når du vil benytte dig af alle de forskellige designs (themes) og plugins der findes til WordPress, så skal du først downloade dem til din computer. Derefter skal du ved hjælp af et FTP-program uploade dem til dit webhotel, ligesom du gjorde med alle filerne til installationen af WordPress. Til gengæld skal themes og plugins ikke kun uploades – de skal også lægges det helt rigtige sted blandt alle WordPress-filerne.

Hvor themes og plugins skal lægges

Når man kigger på alle WordPress filer og mapper på sit webhotel, så vil man finde en mappe der hedder wp-content. Den klikker man på, hvorefter der igen er en samling mapper og filer. Inden i mappen plugins skal man så placere de plugins man vil installere. Og inden i mappen themes placerer man de themes man vil installere.

Når et plugin er placeret i den rigtige mappe skal man gå ind i administrationsdelen under knappen plugins, finde den plugin man lige har uploadet og så aktivere den. For det meste er installationen af de specifikke plugins beskrevet hvor man downloader dem fra.

Når et theme er placeret i theme-mappen på webhotellet, kan man på samme måde finde det under knappen themes i bloggens administrationsdel. Her kan man vælge det ved at trykke på det.

2 Responses to “Hvordan kommer man igang med WordPress?”


Leave a Reply