Lav hjemmeside – Intro
Jeg har valgt at inddele denne guide eller vejledning til at lave din hjemmeside i WordPress i 3 trin:
Trin 1. Køb domæne og webhotel
Vi skal have købt et domæne så vi har en webadresse til vores hjemmeside. Derudover skal vi have købt et webhotel, også ofte kaldet hosting eller serverplads, hvor vores hjemmeside skal ligge. “Købt” er egentlig forkert, for vi lejer egentlig begge dele. Prisen kommer til at være 391,95 kr. for det første år, så alle kan være med (de efterfølgende år falder prisen da oprettelsesgebyr her bortfalder).
» Gå til trin 1. her: Køb domæne og webhotel
Trin 2. Installér WordPress
WordPress er det system der gør, at det bliver lige så nemt at lave en ny side på vores hjemmeside, som at skrive en email. WordPress er oprindeligt et blogsystem men jeg vælger at betragte det som vores såkaldte CMS (Content Management System). WordPress er open source, og derfor gratis. Læs beskrivelsen “Hvad er WordPress” her.
» Gå til trin 2. her: Installér WordPress
Trin 3. Tilpas din hjemmeside
Når vi har installeret WordPress, så skal vi have tilpasset vores hjemmeside til lige netop dine behov. Vi skal have:
- Det rigtige design
- Indhold på hjemmesiden
- De rigtige funktioner
- Optimeret hjemmesiden så vi får trafik fra søgemaskinerne
» Gå til trin 3. her: Tilpas din hjemmeside
Guiden er opdateret 2. november 2020.
Orker du ikke selv at lave din WordPress-hjemmeside?