Bedste temaer til WordPress (Themes / designs / templates / udseende – dansk guide) – gratis / betalte / købe

WordPress er generelt ikke så svært at bruge og et rigtig godt system. Det som næsten er det sværeste ved WordPress er, at finde det rigtige tema (på engelsk theme, og det mange vil kalde design, template eller udseende) til dig. Det der gør det svært er ikke, at der mangler temaer at vælge imellem, tværtimod, det svære er, at udvalget er så enormt, at det kan være svært at vælge mellem alle de forskellige muligheder. Derfor vil jeg prøve at give et lille overblik her.

Indstilling og tilpasning af tema gør skift af tema bøvlet
Det er jo utrolig nemt at skifte design på sit WordPress-website: Man går blot ind i “Udseende” (Theme hvis din installation er engelsk) og trykker på “Aktiver” på en af det temaer du har installeret. Og det fine er, at indholdet på sitet overhovedet ikke bliver påvirket at dette skift. Det er kun designet der ændres. I teorien, for i virkeligheden så kræver de fleste temaer, en masse tilpasninger. Menuer skal ofte laves og defineres i temaet, sider skal have det rigtige format, pagebuildere skal bruges eller få importeret indhold og widgets skal også ofte tilføjes i deres områder. Endelig så vil man ofte foretage tilpasninger af farver, fonte, logo, størrelser, billeder og andet.

Alle disse tilpasninger gør, at det ud over at tage tid at vælge det rigtige tema også kræver en del arbejde når man skal til at skifte temaet.

De gratis temaer hos WordPress.org

Der har altid været masser af gratis temaer til WordPress. Dem kan du finde her på det officielle WordPress-sted wordpress.org: https://da.wordpress.org/themes/. Her kan man søge på navn på temaet, søge efter fremhævede, populære, seneste eller filtrere efter layout, funktioner eller emne.

Søg tema frem og installér fra backend af din WordPress
Alle disse gratis temaer kan du enten downloade fra ovennævnte link eller også kan du logge ind i din backend på dit WordPress-site, vælge theme-sektion som på dansk hedder “Udseende” og på samme måde vælge mellem temaerne her. Hvis du gør det, så behøver du ikke downloade og uploade med FTP på dit website. Du kan nøjes med at trykke på “Installer” og “Aktiver”.

De officielle temaer fra WordPress
Når du lige har installeret din WordPress-hjemmeside, så er der typisk automatisk installeret det seneste af de officielle gratis temaer. De er opkaldt efter årstallet de er lavet og hedder Twenty Seventeen, Twenty Sixteen, Twenty Fifteen, Twenty Fourteen, Twenty Thirteen, Twenty Twelve, Twenty Eleven og Twenty Ten. Disse er ofte udmærkede at starte med.

Køb af WordPress-tema

Ofte kan det være en god idé at købe et WordPress-tema. og det er faktisk ret billigt at købe et tema i stedet for at få en webdesigner til at lave dit eget design.

Mit eget favorittema

Jeg er blevet stor fan af Astra-temaet som jeg efterhånden laver alle mine sites med. Dette site er også lavet med Astra. Grunde til at bruge Asra er:

  • Det er kompatibelt med alle andre WordPress-værktøjer som f.eks. Gutenberg og forskellige page buildere
  • Rigtig mange indstillingsmuligheder
  • God support
  • Rimelig pris: 59$
  • Du kan bruge temaet på et ubegrænset antal sites og domæner
  • Der følger 20 skabeloner til færdige website-designs med
  • Koden skulle være skrevet så temaet ikke sløver dit site

Jeg bruger Astra sammen med Pro-versionen af page builderen Elementor.

Hvor kan man købe WordPress-temaer?

Den største markedsplads for købetemaer er Themeforrest fra Envato. Her kan du finde themes i alle mulige kategorier til priser mellem 13 og 1000 $. De fleste koster dog omkring 59 $. Ud over de brede kategorier som Corporate, Creative, Ecommerce o.l. så er der også mere specialiserede kategorier som uddannelse, ejendommæglere, bryllup osv. Søg på en bestemt type website, og du finder det garanteret. I øjeblikket er der over 11.000 forskellige temaer. Se temaerne her:

Se alle temaer på Themeforest

Nogle af de mest brugte købetemaer

Avada

Er med 400.000 salg det mest solgte tema i Themeforest. Det er et af de temaer der har allerflest tilpasningsmuligheder.

  • Der indgår temaets egen page builder Fusion Builder.
  • Der indgår en lang rækker undertemaer som f.eks. til dyrlæger, freelancere, caféer, juster osv.
  • Nogle af de mest omfattende indstillinger til et tema der findes.
  • Ulempe: det tager lidt tid at lære at bruge temaet. Der er dog en fin instruktionsvideo.
  • Pris: 60 $

Læs mere om Avada her

Enfold

Også en af de allermest solgte temaer og anvendeligt til rigtig mange formål.

  • Pris: 59 $

Læs mere om Enfold her

Scroll to Top

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.

Brug for hjælp til Wordpress?
Eller skal jeg lave et website til dig?

Lad mig ringe dig op og give dig et uforpligtende tilbud. Bare skriv dit nummer her:

Eller ring til min mobil: 30 30 21 30