En god ting ved WordPress er, at der findes så mange temaer og plugins. Men det gør det samtidig også svært at vælge hvad man skal benytte. Derfor har jeg her lavet mine personlige anbefalinger. De bygger på mine egne erfaringer med WordPress siden 2005.
Det bedste tema eller theme til WordPress
Jeg anbefaler at bruge temaet Astra som jeg også bruger på de fleste af de nye sites jeg har udviklet. Grunde til at jeg bruger Astra:
- Rigtig mange indstillingsmuligheder.
- Det er kompatibelt med alle andre WordPress-værktøjer som f.eks. som blocks og forskellige page buildere. I modsætning til nogle andre temaer er Astra ikke låst til bestemte plugins og page buildere.
- Astra bliver konstant udviklet og opdateret. På den måde er det på teknologisk up to date og sikkert.
- Det er fuldt kompatibelt med Elementor Pros (se nedenfor) funktioner til at bygge temaer på – som headere, footere og single posts.
- God support.
- Det findes både i en gratis og en betalt version.
- Den betalte version har en rimelig pris: 59$. Du kan bruge denne betalte version af temaet på et ubegrænset antal sites og domæner. Det er langt fra tilfældet for mange andre betalte temaer.
- Der følger 20 skabeloner til færdige website-designs med.
- Koden skulle være skrevet så temaet ikke sløver dit site.
Den helt klart bedste page builder
Min favorit-page builder er uden den mindste tvivl: Elementor
Derfor synes jeg det:
- Efter min mening er det den suverænt bedste page builder der findes til WordPress.
- Den er nemt at bruge, fungerer meget visuelt og kræver ingen kendskab til kodning.
- Der findes hundredvis af widgets med forskelligt design og funktioner fra både Elementor og andre firmaer.
- Du har fuld kontrol over hvordan dit website ser ud på computer, tablet og mobil.
- Du kan bruge den til at lave om på dit tema ved at designet header, footer og sidelayout.
- Og nu som det nyeste deres pop-up-funktion (Du kan læse min beskrivelse af Elementor Pros pop up til WordPress)
- Elementor findes i både en gratis og en betalt version. Jeg synes absolut den betalte version er værd at investere i. F.eks. får man i pro-versionen en slider og popups som oftest koster en del hvis de skal have en vis kvalitet.
De bedste og vigtigste plugins til WordPress
- Favicon by RealFaviconGenerator. Lav det lille ikon som ses i browser og bookmarks.
- Really Simple SSL. Til at gøre dit WordPress-site sikkert med https og SSL.
- Rank Math – få mulighed for at optimere til søgemaskinerne (altså SEO). Vigtigst er det, at lave en sidetitel og description til din forside. Det er den overskrift og tekst der dukker op i Googles søgeresultater. Søgemaskineoptimering kan give dig mange gratis besøgende, men det må du finde mere om andre steder. Dog kan du læse min artikel om søgemaskineoptimering / SEO til WordPress.
- WooCommerce – plugin til at lave en webshop. Det er mit indtryk, at WooCommerce er det bedste og mest brugte til dette.
- Google Site Kit – følg med i, hvor mange besøg du har på din hjemmeside, hvor de kommer fra og hvordan de klikker rundt på den. Kræver at du opretter en Google-konto (gratis). Pluginnet forbindes til Google Analytics, Google search Console, Google Adsense og Google Site Speed.
- Statcounter – Viser med det samme statistikken over dine besøgende, mens Google Analytics har en forsinkelse på op til en dag. Er til gengæld ikke så avanceret som Google Analytics.