Liste med 100 favorit-temaer til WordPress

Kunsten at finde det rigtige tema (Theme) til din hjemmeside. Måske skal du gribe det lidt anderledes an.

Siden jeg startede med at arbejde med WordPress i 2005 er der sket utrolig meget. Og det gælder også inden for temaer, hvor jeg her vil prøve at dele nogle af mine erfaringer. Den erfaring jeg trækker på er, at jeg har lavet utallige websites til mig selv og til en række kunder.

Min erfaring har lært mig: Brug superfleksibelt tema + en page builder

Tidligere brugte jeg også meget tid på at finde det perfekte tema – det gør jeg ikke længere. Jeg har fundet ud af, at den bedste måde at lave alle mulige forskellige websites på, er ved at finde det allermest fleksible og alsidige tema der findes og så bruge det sammen med en såkaldt “page builder”. På den måde kan jeg nemt og hurtigt lave hjemmesider i meget forskelligartede designs.

Jeg anbefaler dette tema og denne page builder:

Temaet jeg anbefaler er:  Astra Pro

  • Rigtig mange indstillingsmuligheder
  • Det er downloadet mere end 800.000 gange, så det betaler sig for dem at udvikle og supportere det
  • Der medfølger 20 gratis templates
  • Meget stor dokumentation og god kundeservice
  • Kodningen får ros for at gøre websitet hurtigt og så passer Astra perfekt til Elementor på en del områder 
  • Pris: 41 $ årligt (ca. 280 kr.) – kan bruges til et ubegrænset antal websites

Page builderen jeg anbefaler er:  Elementor Pro

  • Den avancerede page builder – og der kommer nye funktioner hele tiden
  • Den page builder der nemmest at bruge selv for begynderen
  • Du slipper for at skulle involvere udviklere og bruge CSS-kode
  • Meget stor dokumentation, god kundeservice og et utal af Youtube-videoeer
  • Rigtig mange andre udviklere laver widgets til Elementor
  • Alt kan laves med Elementor – eksempler er popups, slider, animationer, perfekt tilpasning til mobil, tablet og desktop
  • Er meget udbredt platform med mere end 3.000.000 downloads
  • Pris: 49 $ årligt (ca. 335 kr.)

Ulemperne ved at søge efter et specifikt tema i lange lister

Den måde mange forsøger at finde et godt tema på, er ved at lede efter det på markedspladser for temaer, hos specifikke firmaer der laver temaer og på lister med gratis temaer. Ulemperne ved disse temaer kan være disse:

  • Specialiserede temaer er ofte meget ufleksible – hvis du har et ønske der afviger lidt fra det færdige design, så kan det ikke lade sig gøre.
  • Du ved ikke, om der løbende udvikles på temaet så det passer sammen med nyeste version af WordPress og plugins – det gælder både købte og gratis temaer.
  • Ofte er du bundet til en specifik page builder (ikke sikkert det er den bedste) og bestemte plugins (som måske ikke udvikles løbende).
  • Mange temaer sælges gennem en opsætning med mange flotte billeder og grafik som viser sig at være urealistisk for dig at sætte op.
  • Supporten (hvis den er der) og dokumentationen er ofte ikke særlig god.
  • Du kan risikere at spilde en masse tid, ved at sætte dig ind i et tema og en page builder som du af en eller anden grund fortyder at bruge. Og pengene er også spildt.

Denne artikel er opdateret 25. april 2020

2 kommentarer til “Liste med 100 favorit-temaer til WordPress”

  1. Når jeg klikker på linket kommer jeg ikke ind til de 100 temaer. Der kommer end side med nogle katogorier op. Hvis man klikker på en af de kategorier kommer der en masse google annoncer frem.

    /Jonathan

  2. Tak for tippet Jonathan. Jeg så også godt at linket var ødelagt, men nu er det heldigvis gået i orden igen. Jeg tror sitet var nede, og så var der en eller anden parkeringsside på.

Der er lukket for kommentarer.

Scroll to Top

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.

Brug for hjælp til Wordpress?
Eller skal jeg lave et website til dig?

Lad mig ringe dig op og give dig et uforpligtende tilbud. Bare skriv dit nummer her:

Eller ring til min mobil: 30 30 21 30