Trafikeksplosionen
Indtil i mandags var Jeppe Kabell en ret almindelig blogger med i snit knap 50 daglige besøg på sin blog. I mandags skrev han så et indlæg om en gudstjeneste han overværede sammen med nogle studiekamerater: Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset: “Dette er kun begyndelsen”. På statistikken kan man se hvad dette blogindlæg gjorde ved besøgstallene for Jeppes blog.
Det er en helt vild trafikøgning, og samtidig har hans blogindlæg fået 395 kommentarer.
Et blogindlæg sætter mediedagsordenen
Hvad skete der? Mange kan måske huske historier i medierne om Faderhuset og homoseksuelle i de seneste dage. Disse og andre historier tager alle sammen udgangspunkt i Jeppes blogindlæg. Jeg husker i hvert fald at have hørt historien i P3-nyhederne, DR’s TV-avisen og TV2-nyhederne. Af medier der direkte linker til Jeppes blog, er der her et uddrag af dem, der har henvist den største trafik:
Hvorfor fik blogindlægget stor betydning?
Jeg synes det er ret fascinerende, at et blogindlæg kan have så stor en indflydelse på mediedagsordenen. Spørgsmålet er, hvorfor lige netop Jeppes blogindlæg skulle få så stor en gennemslagskraft.
Jeg tror vi kan beskrive årsagen til blogindlæggets gennemslagskraft med begrebet “link bait”. På dansk “link-madding ” eller “link-lokkemad”. Begrebet dækker over en disciplin indenfor webmarkedsføring og søgemaskineoptimering, hvor udfordringen er, at lave indhold på sit website som andre frivilligt linker til. Der er lavet mange opskrifter på link bait, bl.a. her og her.
Jeg tror Jeppes link bait-succes skyldes den rette timing i forhold til ungdomshussagen. Blog indlægget bragte en ny vinkel ind i dækningen af sagen. Nemlig at vinderne af ungdomshuset også har en bagside. Dækningen af denne usympatiske bagside (hetzen mod homoseksuelle) bliver en meget god historie oven på Ruth Evensens hovering i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Vinderen, som måske lige hoverer for meget, er egentlig en skidt person: god historie! Samtidig med disse elementer, så virker Jeppes blogindlæg godt som dokumentation. Indlægget er skrevet i en sagligt og dokumenterende stil med mange citater. Indlægget bliver derfor ikke et partsindlæg, men en dokumentarisk kilde andre medier kan citere fra.
Gevinsten
Link bait der virker, som vi har set i dette tilfælde, kan have en enorm værdi for et website og en blog. Dels er der den umiddelbare trafik på ens site som kan give nye læsere, gøre ens site kendt og evt. øgede annonceindtægter. Dels kan man være med til at præge mediedagsordenen gennem sit indlæg og ved at blive til en nyhedskilde for andre medier. Endelig er der en kæmpegevindst i form af mange nye indkommende links, som forbedrer ens rangering i søgemaskinerne. Dette kan igen medvirke til en større trafik på ens site i fremtiden.
Det er HELT vildt, så mange henvendelser fra journalister, Jeppe fik…
Men ingen af journalisterne havde fattet, hvad der i sandhed er sensationen her; at historien startede på en BLOG!
I stedet spurgte de ham om, hvad han syntes om talen, og hvordan det føltes, da han hørte talen… *suk*
Jeg har tænkt mig at smide en post om netop dette område, og dette indlæg får helt sikkert et link, takker 🙂
// Lars
PS: Og tak for sidst til meetup, rigtig fedt at få sat ansigt på og snakket!
Selv tak for sidst:-)
Du har ret i, at man må tage sig til hovedet over hvor forudsigelig meget journalistik er
Pingback: jeppe kabell » mrkab.com er den 10.-mest populære blog i DK - yeah, right…
Pingback: Bloggeri.dk » Blogarkiv » Blogging med Wordpress: Kursus den 21. september 2008
Pingback: Sådan får du 17.000 læsere på din blog (en enkelt dag)! - Inloco