Velkommen til OrdPress.dk

OrdPress.dk er en værktøjskasse for bloggere med nyheder, information, tips og links. OrdPress.dk handler meget om blogsystemet WordPress fordi det er det bedste blogværktøj der findes.Systemet er et godt eksempel på det bedste open source kan frembringe. Teknikken er state of art og udvalget af plugins (udvidelser) og themes (designs eller templates) er enormt. Derfor vil jeg mene, at WordPress overgår alt hvad der er muligt at købe for penge.

Fordi fællesskabet omkring udviklingen af WordPress og dets funktionaliteter og design er så stort, er det efterhånden umuligt at beholde overblikket over hvad der findes og hvad der sker af interessante ting. OrdPress.dk vil prøve.

Navnets historie

Navnet OrdPress er ikke helt nyt. Joachim gjorde i sin tid et forsøg på at starte et forum omkring WordPress der hed ordpress. Jeg synes navnet var godt, domænet var frit og jeg har lige købt webhotel med ubegrænsede domæner og one-click install af WordPress, derfor blev dette site til virkelighed.

Planer

Da bloggingfænomenet i den seneste tid er boosted helt enormt, tror jeg at der kan være god brug for et site som OrdPress.dk. Et site der hurtigt kan give et overblik over informationsmængden og nyheder om blogging og WordPress.

Fordi informationsmængden er så omfattende synes jeg nærmest man skal gøre sig til ekspert for at få et overblik. Jeg synes det er spændende at følge med, så derfor vil jeg prøve at dele min viden.

Det er planen både at skrive til den absolutte nybegynder og den meget øvede blogger.

Et forum er også planlagt her på sitet.

Kontakt

Har du forslag til sitets udvikling, artikler, nyheder eller andet du vil kontakte mig om, så kan du gøre det fra mit netvisitkort: knut.info


En tanke om "Velkommen til OrdPress.dk"

  1. Pingback: SEO for feinschmeckere: 301-redirect URL-plugins til WordPress

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *