Søgemaskineoptimering (SEO) af din WordPress-blog

Søgemaskineoptimering, eller SEO for Search Engine Optimization, er et vældig moderne udtryk. Det dækker kort sagt over, at få så mange besøgende fra Google og andre søgemaskiner som muligt.

WordPress er utroligt god til af få søgemaskinetrafik. Det kræver dog at man indstiller systemet lidt.

Søgemaskineoptimering i WordPress

I meget korte træk, så er det en fordel, at Google finder de ord folk søger efter i titellinjen, brødteksten og i URL’en. Og allerbedst hvis de er alle tre steder på en gang.

Søgemaskinevenlig URL
WordPress laver selv titellinjen ud fra blogindlæggets titel, men for at WordPress laver en URL med titlen i, skal man selv foretage noget. Når man er logget ind i administrationsdelen af WorPress, går man ind under Options (indstillinger i den danske version) og vælger Permalinks (permanente links). Her kan man vælge hvilken stuktur ens URL skal have. Der er mange muligheder man kan vælge imellem, men jeg synes det er godt med en kort URL der adskiller sig fra andre indlæg med et nummer og som ender på .htm. Derfor har jeg valgt at sætte kryds ved Costum (egen) og udfylde feltet med følgende:

/%postname%-%post_id%.htm

Så afslutter man med at trykke knappen Update Permalink Structure.

Desværre er det sjældent så let. Man vil ofte få beskeden, at WordPress ikke kan opdatere permalink-structuren fordi der ikke findes nogen .htaccess-fil. For det meste skal man så oprette en .htaccess-og oploade den til roden af sin WordPress-blog og indsætte den kode man får ved fejlmeddelelsen. Denne fil vil i de fleste FTP-programmer være usynlig, så da er det godt at have et program der kan vise skjulte filer. Filezilla (som er gratis) kan dette. For mere vejledning omkring URL’er for permalinks se WordPress Codex.

Det kan godt være at søgemaskinevenlige URL’er er lidt besværligt at installere, men det er en engangsinvestering som jeg mener er meget værd, i forhold til at få besøgende på sin blog.

Søgemaskinevenlig titel
En anden forbedring man kan foretage, er at gøre titlen (teksten i browserens blå bjælke) mere søgemaskinevenlig. Dette kan gøres med plugin’et SEO Title Tag. Man downloader plugin’et, unzipper det, lægger det i mappen wp-content/plugins og aktiverer det i pluginoversigten i WordPress administrationsdelen. Herefter åbner du filen header.php med theme-editoren i presentation og skifter titel-linjen ud med en ny, som er beskrevet i installationen af plugin’et.

Under Options og SEO Title Tag kan du fortage forskellige instillinger at titlen, bl.a kan du navngive titlen for din blogs forside (som jo ikke har nogen titel).

Google Sitemap
Med Google sitemap kan du hele tiden holde Google opdateret om dine sider, så de hurtigt kan blive indekseret. Der er blandt SEO-folk lidt ueninghed om, hvor meget nytte sådan et sitemap gør.

Arne Brachhold’s plugin Google Sitemap Generator er det absolut førende sitemap-plugin. Man downloader det, pakker det ud, og lægger det i pluginsfolderen på sin blog. Derefter aktiverer man det i Plugins og konfigurerer det under Options og Sitemap. Tjek om plugin’et er på denne placering: ditdomæne.dk/sitemap.xml eller ditdomæne.dk/blog/sitemap.xml alt efter hvor du har valgt at placere det. Jeg har haft problemer med, at det ikke kunne skrives på serveren, og så hjalp det at lave en tom fil med navnet sitemap.xml som var skrivbar.

Når sitemap’et fungerer på din blog, skal du tilmelde det til Google i deres Webmaster Tools. Her skal du angive URL’en på dit Google Sitemap og samtidig have valideret dit site, hvorefter  Google står i direkte forbindelse med din blog, og bliver pinget hver gang du har skrevet et nyt indlæg.

Andre SEO-værktøjer til din blog
Til at lave meta-keywords, meta-description og tags er der mange plugins der er brugbare. Ultimate Tag Warrior er en af de populæreste tag-plugins, som jeg dog ikke selv har særlig meget erfaring med. Keyword Tags har jeg erfaring med til at lave meta-keywords til alle slags sider, både blog-indlæg og statiske sider. Endelig er der Head META Description som kan lave meta-description ud af de første linjer af en indlæg.

Endelig findes der et udmærket plugin til at lave et normalt Sitemap med, nemlig Sitemap Generator Plugin.

Er der flere gode Søgemaskine-plugins til WordPress?
Kender du nogle SEO-plugins som jeg ikke har omtalt, så skriv endelig en kommentar.


3 tanker om "Søgemaskineoptimering (SEO) af din WordPress-blog"

  1. Pingback: SEO for feinschmeckere: 301-redirect URL-plugins til WordPress

  2. Pingback: Hvis du ændrer dine URL’er: Permalinks Migration Plugin for wordpress

  3. Pingback: Nyt backlink-værktøj i Googles Webmaster Tools

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *