To geniale værktøjer når du skal tilpasse dit WordPress-tema

Når man vil lave tilpasninger og justeringer på designet, og dermed temaet (theme), på sin blog bruger jeg ofte to Firefox-plugins:

web-developer-firefox.jpg

Web Developer: Dette Plugin er nok et af de bedste webmasterværktøjer der overhovedet findes. Med det kan du:

-Meget hurtigt og effektivt analysere en et hvert site på nettet, inklusiv dit eget.
-Med et knaptryk se ethvert CSS-stylesheet og sågar ændre i det og se hvilken effekt det har.
-Analysere alt om billeder på et site.
-Trække alle slags kode informationer fra et site frem.
-Ændre i HTML-koden.
-Fremhæve tabeller og blok-elementer.
-Teste forskellige størrelser.
-Validere alt muligt.
-Og meget meget mere.

Pluginnet er både godt til at lære hvordan andres lækre sites er konstrueret og så til at finde og rette fejl på ens egen blog.

cssviewer

CSSViewer: Dette plugin giver dig en lille knap i browserens værktøjslinie. Hvis du aktiverer den, kan du ved at bevæge musepilen henover dele af et website, straks se alle CSS-egenskaber for den del. Du behøver ikke en gang at trykke på museknappen. Vil du lige se hvor bred din content-del af bloggen er, tænd for CSSViewer og hold musen hen over området, og du har svaret.

Firefox har andre fordele
Disse to plugins kræver at du bruger Firefox som browser. Firefox har imidlertid også en anden genial ting for os webmastere, nemlig at man kan markere et område på et website, holde pilen på det markerede område, højreklikke og vælge Vis markeringens kildekode. Derved ser man straks det specifikke område af koden, uden at man skal kigge et helt HTML-dokument igennem.

Hvis du bruger Firefox, så husk dog at tjekke din blogs udseende i andre browsere, for de kan desværre nogen gange vise sitet på en lidt anden måde.


2 tanker om "To geniale værktøjer når du skal tilpasse dit WordPress-tema"

  1. Tak skal du ha’, Knut. Det ser super godt ud. Jeg har straks “bookmarked” din blog til senere brug. Det ser ud til at du har mange gode artikler. :tup:

    Jeg er stadig nybegynder i “blogging” i almindelighed og wordpress i særdeleshed. Så gode artikler og smittende enthusiame er guld værd. 🙂

    Er du forøvrigt, den samme knut som står bag http://webmasterforum.dk ?
    I så fald er du ansvarlig for at jeg opdagede wordpress for ca. 3 uger siden. Tak skal du så også ha’ for det. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *