Krak.dk får tæsk af blog-mediet

De fleste har nok efterhånden hørt historien om hvad krak.dk har gjort overfor en hundeblogger.

Historien
Meget kort fortalt sendte krak.dk en regning på 4500 kr. fordi bloggeren havde lavet et link til kraks kortjeneste der viser hvor han bor. Andetsteds, godt skjult, nævnte Krak at sådan noget kostede penge for firmaer.

Men her begynder historie
En uretfærdig historie begået af et kommercielt firma der forsøger at presse citronen. Der kunne historien være endt, hvis ikke det var for Internettet og bloggere. Og her forregnede Krak sig. Efter to dage har historien bredt sig som en steppebrand og er nok et af de mest bloggede emner i lang tid fremover:

blogsearch.google.com
overskrift.dk
blog.oflaherty.dk og hovedetpaablokken.dk – se antallet af kommentarer og pingbacks (links til indlægget)

Og det bredte sig til medierne: Computerworld og Version2 og fortsætter nok.

Og i udlandet: digg.com – 889 diggs og 102 kommenaterer (det er faktisk rigtig mange tilmeldte brugere der har reageret på den lille danske historie)

Prisen for Krak
I stedte for at glæde sig over at den oprindelige hundeblogger kunne bruge lide Krak og gratis henviste trafik til dem (reklamekroner) er Krak blevet grundigt til grin, og har fået et meget dårlig image. Samtidig er konkurrerende tjenester som Google Maps, findvej.dk, dgs.dk m.fl. blevet promoveret meget kraftigt. Ikke så godt af et site der lever af reklamer til sine besøgende.

Bloggen har magt
At sagen fik denne gang, mener jeg er bloggens skyld. Og bloggen er dig og mig der kan lide at have en blog. Det synes jeg er lidt fascinerende!


5 tanker om "Krak.dk får tæsk af blog-mediet"

  1. For mig at se har Krak ikke gjort op med sig selv hvilken forretningsmodel de vil forfølge.

    På nettet kan man stræbe efter at få mange besøgende fordi man laver en tjeneste folk holde af, bruger og linker til, og derved kan man tjene penge på annoncer overfor de mange besøgende.

    Den anden model er, at lokke penge ud af lommerne på folk der ikke har sat sig ind i betingelser og som måske ikke kender markedet for den ydelse de tilbyder. Lidt på samme måde som firmaer der sælger telefonbogsannoncer.

    Hvilken forretningsmodel der er den mest indbringende er ikke til at sige. Men på langt sigt tror jeg den første er mere holdbar.

    Problemet er så bare, at de to modeller direkte modarbejder hinanden.

  2. Det var da fremragende at Krak endelig måtte overgive sig. Det viser jo også, at blog-mediet rent faktisk har fået en vis indflydelse her i Danmark, ligesom man har set i USA…

    Jeg tror at vi vil se flere af disse sager i fremtiden, hvor man vil se firmaer (eller lign.) blive presset af stemningen i blogland…

  3. Ja, det er fascinerende at se blogmediets styrke.

    De ter vel egentlig første gang det for alvor er set i Danmark. I USA har der jo været flere eksempler på blogosfærens magt.

  4. Kommer til at tænke på, om det virkelig er første gang at blogmedier viser magt på denne måde i Danmark? Kan vi virkelig ikke finde andre danske sager?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *