Skrevet den
23. januar, 2007 in
Nyheder.
Vi har først lige skullet opdatere til 2.0.7, og allerede nu kommer der igen en ny version af WordPress, nemlig 2.1 under codenavnet Ella efter Ella Fitzgerald. At der kommer to opdateringer så tæt på hinanden, skyldes at man vil understøtte og korrigere fejl i 2.0.7-udgaven helt frem til 2010. Det vil man, fordi 2.1-udgaven skulle være ret anderledes end den hidtidige version af WordPress.
Hvad er nyt?
På udviklernes blog er disse nyskabelser fremhævet:
- Autogem
- Skift mellem wysiwyg og HTML gennem tabs ved skrivning
- Nem overførsel og sammensmeltning af indlæg fra blog til blog
- Stavekontrol
- Indstilling af optioner over for Søgemaskiner
- Man kan bestemme hvad der skal være forsiden af bloggen
- Meget mere effektiv og hurtigere database-funktion
- Underkategorier og nemmere håndtering af links
- Nyt login-layout
- Federe og mere AJAX-baseret administrationsdel
- Hurtigere og forbedret administrationsdel
- Private og kladde-sider
- Kommentar-feeds indeholder nu samlige kommentarer
- Bedre håndtering af fremmedsprog, specielt arabisk og lignende
- Upload manager til nemt at uploade billeder, video og lyd
- Ny version af Akismets spamfilter
- Mulighed for nemt selv at designe headeren
- Ny meget renere kode, som gør systemet mere stabilt og nemere for udviklere at lave nye ting til
- Der er rettet over 550 fejl
Jeg tager hatten af for et stort stykke arbejde, som vi gratis kan benytte os af, og glæder mig til at udforske det nye system.
Giv dig tid til opgraderingen
Jeg vil anbefale at man tager sig god tid til opgraderingen, for det kan godt give vanskeligheder for nuværende plugins og themes at spille sammen med så stor en ændring. Måske skal de opdateres af skaberen først. Ved at vente lidt får du også mulighed for at bruge den danske version, som jeg er sikker på er lige på trapperne. Endelig kan du lære af andres erfaringer, hvis der skulle være vanskeligheder.
Download den engelske version af WordPress 2.1 her
René fra WordPress.dk har taget initiativ til en dansk WordPress Meetup.
Det er tænkt for alle, både begyndere og viderekommende.
Giv til kende hos WordPress.dk hvis du er interesseret og har ideer.
Skrevet den
16. januar, 2007 in
Nyheder.
Var det ikke noget med en musikvideo der skildrer livet som WordPress-blogger? Sådan lyder omkvædet f.eks.:
It’s called WordPress
It’s my CMS
It’s the best thing to hit the web since porn
The code is open, the source is free
It’s available for people, just like you and me
Udmærket form for viral markedsføring (eller link bait). Jeg har jo nu f.eks. linket til ham. Sådan et stunt sikrer hans blog indkommende links nok til en rum tid.
Faldt over endnu en oversættelse af themet K2 og plugin’et Subscribe2 på dansk.
Har derfor lavet en fast side med links til WordPress-ting på dansk.
Kender du til flere danske WordPress-ting, så skriv en kommentar.
Skrevet den
15. januar, 2007 in
Nyheder.
Sad og læste kommentarerne til SEO-hackingen af Shoemoney, da jeg ser, at WordPress 2.0.7 er ude.
Den danske version er imponerende nok også allerede klar. René har lavet en lille pakke med opdaterede filer til dem der allerede har 2.0.6.
Skrevet den
15. januar, 2007 in
Nyheder.
Som man kan se hos Mikkel DeMib, er der for øjeblikket en hacker på spil der har udset sig kendte SEO-sites. Wolf-how.com som er blevet hacket, linkede jeg til for en uge siden, og kører på WordPress. I stedet har han sat sin egen blog piratehacker.wordpress.com ind.
Mikkel råder til, at man skynder sig at opdatere til 2.0.6-versionen af WordPress og slår brugerregistreringen fra.
Update: Mens jeg lige har skrevet, er hackerens gratis wordpress.com-blog blevet suspenderet.
Som tidligere omtalt er det smart at lave en god URL-struktur, for at søgemaskinerne har nemmere ved at finde dine indlæg. Når man har besluttet sig for at gøre dette, skal man dog være påpasselig. Man risikerer nemlig, at alle ens tidligere permalinks går hen og bliver ubrugelige. Når Google så finder ud af, at der ikke ligger indhold på de sider den har indekseret bliver den sur, og smider disse sider i kategorien supplerende resultater (supplemental index), som er skidt for websitets Googlekvalitet. Samtidig bliver de indgående links til ens artikler værdiløse i Google og for de brugere der trykker på dem.
Hvis man vil ændre på URL-strukturen på sin WordPress-blog, kan jeg derfor anbefale at prøve Plugin’et: Permalinks Migration Plugin for wordpress
Pluginnet fungerer ved at lave søgemaskinevenlige 301-redirects (som kan testes her). Jeg har endnu ikke selv afprøvet det, og ved heller ikke om det også fungerer, hvis ens tidligere URL-struktur var den oprindelige grimme som er standard i WordPress’ permalinks.
Skrevet den
15. januar, 2007 in
Andet.

Striben er hentet fra Whattheduck.net hvor der mange flere som også må kopieres og offentliggøre på ens egen webside. Linket er lidt langsomt, så striberne kan ses hurtigt her.
Skrevet den
12. januar, 2007 in
Tips.
Det bedste ved WordPress er også det værste: Der er så mange themes, plugins og tricks til WordPress at det er ret svært at overskue. Derfor har jeg prøvet at lave en søgeside som måske kan være til lidt hjælp. Prøv den:
WordPress-søgesiden
Efter det sidste indlæg hvor jeg ikke havde set, at plugin’et var oversat til dansk, må jeg hellere lige samle op på den information der er, om WordPress på dansk.
Fra WordPress.dk
Den nyeste version af wordpress
WordPress plugins på dansk
Oversatte plugins:
WP-ContactForm
SubscribeToComments
Democracy
Temaer (themes) på dansk
oversatte temaer:
Kubrik (standardtema)
K2
Blix
Drunkey Love
Ebony
fspring
Glyph
Rundgrå
WP GreenClass
Andre steder fra
Sitemap Generator (ikke Google Sitemap Plugin) for Wordpress
Mere om oversættelse
Hvis du selv vil oversætte dit theme kan se hvordan man gør hos problog.dk. Her kan du læse hvordan sprogfilen i WordPress fungerer.
Kender du andre WordPress-ting som er oversat til dansk, må du meget gerne skrive det i en kommentar.
Nye kommentarer